IMG_5767-s

Om Kinnunenfilm

Hej! Jeg hedder Alexander Kinnunen, og jeg er filmskaber og fotograf. Kinnunenfilm er mit foto- og videoproduktionsfirma, der specialiserer sig i historiefortælling ved alle lejligheder.

Du kan læse om, hvilke ydelser jeg tilbyder her, eller se eksempler på mine videoproduktioner og fotografier.

Målet med Kinnunenfilm er at fortælle medrivende historier med smukke billeder.

Jeg påtager mig kun arbejde, som jeg tror på. Jeg er overbevist om, at hvis jeg forelsker mig i din musik eller dit produkt, kan jeg få dit publikum eller dine fremtidige kunder til at gøre det samme.

Send mig et par ord omkring dit projekt, og jeg vil hurtigst muligt vende tilbage til dig med mine tanker om et samarbejde.


Hvem er jeg?

Jeg tror på en verden, der ikke behøver at dreje så hurtigt. Jeg nyder naturen og sætter stor pris på harmoni mellem os og vores levegrundlag. Derfor er jeg også særligt interesseret i at arbejde med mennesker, der deler denne holdning.

Jeg elsker at bevæge mig og er som det seneste begyndt at klatre, og jeg sætter stor pris på at gå lange ture – i særdeleshed i smukke landskaber. I køkkenet eksperimenterer jeg ofte med eksotiske retter og at brygge en god kop kaffe.

På nuværende tidspunkt er jeg sideløbende i gang med at lave en dokumentarfilm om skyggegroet kaffe. At kaffen er skyggegroet betyder, at den er dyrket bæredygtigt i skyggen af træer – i modsætning til konventionelle metoder, som fælder træerne og bruger en masse sprøjtemidler. Læs mere om projektet på www.shadegrowncoffeemovie.com

Jeg rejser meget med min kæreste Victoria, hvilket du kan se og læse meget mere om på Nordombord og Northabroad. Vi producerer også rejsevideoer.

Hvis du har kigget lidt rundt på siden, har du måske lagt mærke til, at jeg ikke kun står bag kameraet. Jeg agerer nemlig ofte hovedperson i mine egne musikvideoer under aliaset ”Kinnu” – hvor jeg for det meste også selv står for videoproduktionerne. Besøg Facebook-siden her.