Efter Campeche var vi på et kort visit i Villahermosa i Tabasco og brugte så resten af vores tid i Mexico i staten Chiapas.
Chiapas har meget at tilbyde – frodig jungle med en overflod af dyreliv og ruiner, dale og høje bjerge, en lang, smuk kystlinje samt en af de største koncentrationer af oprindelige folk i landet.
Vi nød de famøse ruiner ved Palenque, den kølige bjergluft og hippe caféer i San Cristóbal, den dybe Sumidero-kløft, den tilbagelænede strand ved Puerto Arista og at vågne op til fuglesang og frisk kaffe på den økovenlige kaffefarm Argovia.
Se skuddene herunder:
Solnedgang i Villahermosa fra toppen af vores hotel.
En flamingo i Yumka; en safari/interaktiv zoo tæt på byen.
Pas på!
Piña colada party.
Jeg var helt vild med ruinerne i Palenque. Uden tvivl mine favorit-ruiner i Mexico.
Selve byen Palenque var også ret så hyggelig med masser af god mad, solrigt vejr og pæne udsigter.
San Cristóbal de Las Casas var en meget behagelig by med stort potentiale for gode billeder.
Og smukt klædte, charmerende og meget små oprindelige folk.
Der var VW bobler alle vegne!
Jeg kunne virkelig godt lide alle de farvede huse.
Den her fyr interviewede mig som en del af hans engelsk-kursus!
Arbejd arbejd arbejd. Mindst 30 mænd arbejdede på bygningen samtidigt.
Den her solnedgang var helt magnifique.
Sumidero-kløften var vild. Vi sejlede gennem den og nød hvert minut.
Uheldigvis forstod jeg ikke, hvad vores spansktalende guide sagde om det, men det så ret så uvirkeligt ud! Ikke helt så uvirkeligt som på det her billede, dog – jeg indrømmer, at jeg har ændret en lille smule på farverne 🙂
Det her sted på floden er kendt som “juletræet” på grund af den grønne formation formet af nedrindende vand.
Helt klart et must-do.
I Puerto Arista strækker stranden sig så langt øjet kan se – og fordi det var ret så off-season, havde vi nærmest det hele for os selv. Den her solnedgang kaldte på et kamera!
Jeg havde ikke taget min tripod med mig, så jeg blev nødt til at freestyle med et bord og en stol fra en nærliggende restaurant for at få de her lange eksponeringer. Det var ikke perfekt, da opsætningen langsomt gled ned i det våde sand, men det klarede alligevel opgaven.
Yoga time!
Første stop på “Kafferuten” (Ruta del café) tæt på Tapachula. Vi boede på den fantastiske kaffefarm Argovia og fik en masse uvurderligt materiale til dokumentaren.
At flyve over den tætte jungle med dronen var et vildt syn!
Landskabet var utroligt. Den her vulkan var vores belønning ved solopgang efter at have kørt op af en mudret, lang, stejl sti i komplet mørke i en 4×4 med kun én forlygte (og en lommelygte!)
Fedt med lidt natteskyderi!
Det her er Irma og Tomasa (med børn) på vej hjem efter en lang dags arbejde med at samle kaffe. Vi interviewede dem til filmen – hvilken I snart vil se og høre mere om!