Album promotion videoer
Fortæl verden om dit nye album eller EPUnderbyg musikkens fortælling med billeder
Ved at fortælle om tankerne bag dit seneste projekt i en video, kan dine nuværende og kommende fans lære dig mere intimt at kende. Udforsk hvad albummet betyder for dig og del historien bag tilblivelsen af projektet.
Lad mig hjælpe dig med at finde ind til kernen og omdanne din musik til et personligt visuelt univers.
Definer musikkens æstetik
Vi kan sammen finde en visuel stil, der udtrykker dig og din musik samt lader dit publikum få et indblik i processen bag.
Del dit værk
Fortæl verden om dit værk, og føl dig tryg ved, at jeg er med hele vejen for at sikre sammenhæng og kvalitet.
Giv lidt ekstra
Dine fans vil elske at høre din stemme fortælle om sangene på en ny måde. Du styrer helt selv, hvad du vil dele.
Eksempler på album promotion videoer:
Mette Juul – There is a Song
En introduktion og teaser til Mette Juuls anmelderroste album “There is a Song”, blandt andet omhandlende hendes baggrund, inspiration og proces. Vi tog udgangspunkt i, at albummet er meget personligt forankret i forskellige scener, og besøgte så nogle af de steder i København, hvor Mette har hentet inspiration og ro.
Frans Bak – Men and Chicken
Frans Bak fortæller kort om tankerne og processen bag temaet til “Mænd og høns”. Lyden i videoen er optaget med en shotgun-mikrofon, som leverer lydkvalitet på location i meget høj kvalitet.
Frans Bak + Sound of North
Filmkomponisten Frans Bak fik den idé, at han ville fremføre temaer fra serier som “Forbrydelsen” og “Disparue” samt nye, originale kompositioner sammen med en strygekvartet. Jeg blev inviteret til deres første møde, og det kom der denne lille video ud af.
Processen i 5 trin:
1. Idéudvikling og koncept
Det første trin i processen er, at du sender mig noget af din musik samt nogle af dine tanker omkring projektet. Efter jeg har modtaget den, vil jeg typisk lytte musikken nøje i gennem og skabe mig et indtryk af dig som kunstner. Derfra kan vi indgå en dialog om, hvad du gerne vil udtrykke med videoen.
Det behøver ikke at føles som en session hos psykologen, men jeg kan godt lide at dykke ned i de dybere tanker omkring dit projekt, inden vi rigtigt går i gang med at udforme konkrete idéer. Vi kan snakke om spørgsmål såsom: Hvem er du som kunstner? Hvad vil du sige med din musik? Og hvordan skal folk forstå det?
Så begynder brainstormingen. Vi vil sammen udforske, hvordan de bagvedliggende tanker kan blive til et visuelt koncept, som uløseligt hænger sammen med musikkens univers. Det vil typisk føre til et fysisk møde, hvor vi kan snakke det godt i gennem og blive enige om videoens essens og visuelle stil.
Lad mig høre din musik
Jeg modtager gerne ufærdigt mixede sange og demoer i alle formater og kvaliteter. Vedhæft det i en mail til alexander@kinnunenfilm.com eller send via Dropbox, Wetransfer eller lignende.
Hvad betyder musikken for dig?
Send lidt tekst om dig selv/dit band med og hæft et par ord på tankerne bag musikken. Gør dig gerne nogle tanker om, hvad projektet betyder for dig personligt.
Hold det autentisk
Det behøver ikke at være hverken fancy eller kompliceret. Hvis du har skrevet sangene i dit sommerhus, kan vi tage udgangspunkt i det. Det vil gøre udtrykket mere autentisk.
2. Planlægning
Når vi har fundet frem til et genialt koncept, skal vores idéer sættes i praksis. Hvad kan lade sig gøre inden for budgettet og tidsrammen? Hvem og hvad skal vi bruge, hvor og hvornår?
Jeg tager mig gerne af en stor del af planlægningen, men ser det også som et samarbejde, hvor det er vores fælles interesse at skabe det bedst mulige produkt.
3. Produktion
Når den store skydedag kommer, kan du trygt stole på, at det hele er godt planlagt. Vi er effektive, ved hvad vi vil have, minimerer tidsspild, prioriterer pauser samt holder god og høj energi.
Jeg har selv alt det tekniske udstyr, vi skal bruge; kamera, linser, mikrofoner, lamper etc.
Hvis du skal lave et interview/speak til kameraet, har vi også mulighed for at bruge en teleprompter. Så skal du kun fokusere på at levere talen naturligt i stedet for at bruge energi på at memorere den.
4. Klipning
Inden vi går i gang med at skyde videoen, ved vi allerede nogenlunde, hvordan den vil komme til at se ud. Men der kan alligevel være ting, der overrasker og fungerer anderledes i praksis, end vi havde forventet. Derfor prøver jeg altid at holde sindet åbent i klipperummet og lede efter nye, gode idéer og guld i uventede øjeblikke. Det er også i klipningen, at vi integrerer og mixer din musik.
Råklip #1
Du vil modtage et råklip inden for tre uger, som viser, hvor videoen er på vej hen uden at være endeligt poleret. Her kan du give feedback og bede om f.eks. at få fjernet eller ændret klip.
Råklip #2 + #3
Efter dine rettelser vil du modtage råklip #2, typisk inden for få dage. Det leder så til en ny runde med feedback som, hvis det er nødvendigt, leder til råklip #3.
Klipning til du er tilfreds
Disse tre klip er med som standard i prisen på mine musikvideoer. Hvis du stadig ikke er tilfreds med klipningen efter råklip #3, kan ekstra klippetimer tilkøbes efter aftale.
5. Color grading og levering
Når du er tilfreds med klipningen, kan jeg begynde at farvekorrigere, color grade og i det hele taget smukkesere billederne. Når color gradingen efter omtrent en uge er færdig, er der en ekstra revisionsrunde, hvor du kan komme med farverettelser. Når både klipningen og farverne til sidst er låste, skal den endelige video blot leveres i dit valgte format, og så er den klar til at blive delt med verden!
Så hvor lang tid tager det at lave en video i alt?
Gennemlytning, brainstorming og planlægning kan tage alt fra få dage, hvis det skal gå stærkt, til et par uger. Selve skydningen kan typisk klares på en enkelt dag eller to. Det første råklip tager cirka tre uger, og efterfølgende rettelser en lille uge til. Color gradingen tager også omkring en uge. Hvilket bringer os til svaret: 6-8 uger fra første kontakt til den endelige video ligger klar.
Der kan godt gå længere tid, hvis jeg har flere projekter på samme tid eller kompleksiteten er større. Men det kan også godt gå hurtigere, hvis der er brug for det. Lad os indgå en dialog fra starten omkring dine forventninger og deadlines, så vi kan lave en passende løsning.
Jazz, techno eller death metal
Jeg er ikke prædisponeret for at lave videoer til nogle genrer af kunstnere frem for andre. Hvis din musik taler til mig, har sjæl og noget på hjerte, er jeg interesseret i at arbejde med dig.Tre klassiske album promotion videoelementer
Hvis du ikke umiddelbart kan se for dig, hvordan vi kan lave en album promotion video, er der her tre klassiske elementer, som vi kan tage udgangspunkt i.
Tal til kameraet
Folk vil gerne høre din stemme. Det fungerer ofte godt, hvis du fortæller om dig selv, dit album/EP eller dine sange direkte til lytteren. Det kan både være historier om tilblivelsen, andre anekdoter eller dybe tanker om livet. Det kan også være fedt at høre lidt fra andre i bandet, fra features eller måske få et par ord fra teknikeren med.
Jeg har stor erfaring med at optage interviews, professionel lyd og mixe tale med musik.
Fremfør musikken live
Grib muligheden for at fremføre musikken live og vis dit fremtidige publikum, hvordan den kan opleves. Vi kan selv sætte rammerne – soveværelset kan fungere mindst lige så godt som en stor scene med et dyrt lysshow. Vi kan også bruge naturen som baggrund og lade den være en komponent i din fortælling.
Inviter publikum med bag scenen
Folk elsker generelt at få lov at kigge gennem nøglehullet. Inviter dit publikum med ind i studiet, hvor musikken er blevet indspillet – eller inviter endda mig med, når du rent faktisk indspiller den! Det kan virke meget troværdigt at åbne op på den måde, og lade folk se processen, inklusiv diverse skønhedsfejl.
“Alexander er hurtig, dygtig og meget behagelig at arbejde sammen med. Han er god til at være ”en flue på væggen”, når det er det, der kræves af ham. Han er god til at mærke, når der er brug for, at han kommer med et indspark, og han er altid præcis og konstruktiv både teknisk og kunstnerisk. Desuden overholder han deadlines, og det han leverer er altid i orden. Jeg er fuld af beundring for hans arbejde og anbefaler glad og gerne Alexander til dit næste videoprojekt.” – Ninna Milner
Priseksempler
To videoprojekter er sjældent ens, og det kan derfor være udfordrende at fastlægge en pris på forhånd. For at gøre processen mere gennemskuelig har jeg dog alligevel valgt at lave to “pakker”.
Jeg ved, at mange selvstændige kunstnere har et begrænset budget, og det er ud fra en tanke om at maksimere dét, at jeg tilbyder den lille pakke. Den inkluderer en halv dags skydning, hvor vi f.eks. både kan nå at optage et interview, lidt live-musik samt nogle miljøskud, som videoen kan krydres med.
I den store pakke kan vi på to hele dage f.eks. også nå at interviewe de andre bandmedlemmer, få skud fra studiet, optage flere live-numre og udbygge fortællingen. Der kommer også en teleprompter oven i, så du kan levere din tale til dit publikum flydende.
Det er vigtigt at have med, at en video ikke er et produkt, man bare kan “bestille”. Det er en kreativ proces, hvor vi i tæt samarbejde skaber et visuelt univers til din sang. Kontakt mig herunder og lad os tage den derfra!
Den lille pakke
Album promotion video- ½ skydedag
- Hjælp til preproduktion og idéer
- Jeg kommer med alt udstyr (lys, kamera etc.)
- Jeg er A-fotograf, instruktør og klipper
- 3 klipningsrunder
- Professionel color grading og finish
- Inkluderer transport i København
Den store pakke
Album promotion video- 2 hele skydedage
- Hjælp til preproduktion og idéer
- Jeg kommer med alt udstyr (lys, kamera etc.)
- Jeg er A-fotograf, instruktør og klipper
- 3 klipningsrunder
- Professionel color grading og finish
- Inkluderer transport i København
- Inklusiv fotoshoot til BTS- og pressemateriale
- Inklusiv teleprompter
Alle priser er vist uden moms. Halvdelen af fakturaen betales for at booke en dato, og den anden halvdel betales inden første skydedag.
Booking
Ring på 28402712, skriv på Alexander@kinnunenfilm.com eller brug kontaktformularen herunder og fortæl mig om dit projekt. Send gerne lidt musik med samt nogle af tankerne bag. Ufærdigt mixede sange og demoer er fuldt ud acceptable.
Hvem er jeg?
Jeg hedder Alexander Kinnunen og er professionel filmskaber og fotograf. Jeg er vild med at skabe visuelle universer til smuk musik. Jeg tager også en masse billeder – se nogle af dem her.