Color Grading

Fremhæver historien og skaber den rigtige stemning

Color grading der løfter din fortælling

God color grading kan jævne klippene ud og fortælle historien mere sømløst. Rigtig god color grading kan løfte fortællingen på sine egne præmisser, og ved hjælp af farver, lys og kontrastforhold rette seerens blik efter instruktørens forestilling.

Der er meget mere til at color grade end at blot matche skud og lægge et enkelt look over billederne. Jeg arbejder gerne sammen med dig om at fremhæve netop den stemning, som du gerne vil skabe.

Jeg har stor erfaring fra mange forskellige typer projekter, og arbejder gerne med klip fra alle kameraer, lige fra iPhones og GoPros til RED og ARRI.

Før/efter color grading. Screenshot fra “Mama”.

Eksempel på grading fra "A Meal Like No Other"

Eksempel på grading fra “A Meal Like No Other”.

Eksempler på color gradede projekter:

Marconi – Mama

Man skal være meget påpasselig, når man leger med farverne i et klip optaget om natten på et Canon 5D i slow-motion. Så det var jeg – og pressede gradingen på Marconis “Mama” til det yderste, uden at billederne faldt fra hinanden. Vi gik efter et farverigt nattelook, som både havde Hollywood- og københavnerelementer i sig.


De Damer på Tur/Syv Bedår’ne Pi’r

Udover settet, lyset, kostumerne og skuespillet, hjælper color gradingen i De Damers “Syv Bedår’ne Pi’r” til at sælge hele retro-temaet. Jeg valgte at bruge nedtonede, men varme, farvetoner samt bruge ægte filmkorns-scanninger for at få det helt rigtige look til den lille musiksketch.


Pelle Paugan – Hold On

I Pelle Paugans “Hold On” ville jeg gerne ramme et hverdags-realistisk look, som stadig havde en snert af filmstemning over sig. Med varme skygger og sommersol bliver udemiljøerne en stærk kontrast til Mias tumulte indre. Pelles rolle blev også, med dramatisk lys og en forholdsvist neutral grading, forstærket som en rolig stemme inde i hendes hoved.

Pris

På grund af den uendelige variation mellem to opgaver, har jeg ikke lavet nogle standardløsninger eller -priser. Som udgangspunkt tager jeg 650 kr. (ex. moms) per påbegyndt time for color grading, men jeg foreslår, at vi enten finder en passende pris for det samlede projekt eller for en afgrænset tidsperiode.

Kontakt mig herunder, så finder vi en god løsning.

Kontakt

Ring til mig på 28402712, skriv en mail på Alexander@kinnunenfilm.com eller brug kontaktformularen herunder. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

    Dit navn

    Din email

    Din besked

    Hvem er jeg?

    Jeg hedder Alexander Kinnunen og er professionel fotograf og filmskaber. Læs mere om mig her.