Etiopien er et af de få lande i Afrika, der aldrig blev koloniseret af en europæisk stormagt. Det har givet landet en helt særlig original afrikansk kultur, og blandet med den vilde topografi (det meste af landet ligger i 2.000+ meters højde!), de smukke mennesker og de varierede landskaber, giver det et utroligt fotogent sted hvor hvert et hjørne eller sving gemmer på nye hemmeligheder. Her er et par af de bedste billeder.
Kaffe kommer oprindeligt fra Etiopien, hvor det kan gro vildt i de frodige skove. Her besøgte vi en kaffefarm nær Guji.
Rimelig almindelig bebyggelse 🏠
Banan, avocado og mango 😋😋😋
Solopgang ved Wahoro.
Grønne kaffebær inden de er røde og klar til at blive plukket ☕
Når firhjulstrækket ikke slår til, må man få lidt hjælp fra gutterne 💪
Vores 6-dages vandretur fra Dodola til Adaba i Bale Mountains startede her.
Værtsfamilie i 3.400 meters højde.
Harar: labyrintiske gader, farvede huse og hyæner.
Nattefodring 🐶
Morgensol over Hawassa.
Tit gik der ikke længe, før vi tiltrak os en del opmærksomhed 🙈
Etiopien er fyldt med uendeligt varierede landskaber.
Udsigt fra Duro.
En Colobusabe i forhaven 🐒
Hvis man ikke har noget spejl, er det sjovt at se skøre billeder af sig selv 😅
Måneopgang på vandretur 🌝
På vej vestpå.
En kvindelig, Etiopisk præst ✝ Befolkningen er mere eller mindre delt ligeligt mellem Kristendom og Islam.
Fra den sidste morgen på vores vandretur blev vi mødt af det her syn 😇
Tit går børnene mange kilometer for at komme i skole.
Angafu.
Vild skov på bjergsiden 🌳
Uristede kaffebønner.
Kaffelandskab.
Til næste gang ❤
Efterårsstemning fra København og omegn. Oktober har både budt på masser af kulde, blæst og smukke solskinsdage – og jeg har taget lidt billeder undervejs.
Da jeg tog det her billede ved søerne, kom en dame hen til mig og spurgte, om man gerne sådan må tage billeder i det offentlige. Jeg svarede ja. “Nå!”, svarede hun, “jamen jeg skal i hvert fald ikke være med på det!”. Og det kom hun så ikke.
En smuttur til Bergamo, Milano og Comosøen.
Idylliske Varenna ved solnedgang.
Elsker at få vinduespladsen når jeg flyver!
Udsigt over en af Bergamos dale.
Meget tidlig morgen ved Como.
Den gamle by i Bergamo, bygget i det 16. århundrede.
En meget sur kat i en isbutik.
Ca. 3 ud af 4 italienere tror på, at der findes en gud. Hende her er nok én af dem.
Endnu en udsigt fra flyet. Jeg tror, at det er Schweiz.
Menaggio med et kamera i den ene hånd og en is i den anden.
Glaskuplen i Galleria Vittorio Emanuele II, opkaldt efter den første konge i Italien.
På toppen af domkirken aka Il Duomo.
Solnedgangsvandring i Bergamo.
!
Bjergene og byerne omkring Comosøen ændrer konstant karakteristik i takt med, at solen går op og ned.
Samme sted som forrige billede.
Milanos turistspot #1
Udsigt fra en af turens bedste pizzaoplevelser.
Arrivederci!
At besøge Japan har længe været en drøm, som jeg troede lå meget langt væk – indtil jeg pludseligt stod der. Jeg har aldrig før besøgt et land, hvor larm lever så tæt på stilhed. Når perronen er tømt eller man går væk fra hovedgaden, indtræffer noget særligt, som i næste øjeblik igen kan blive erstattet med støj – og sådan fortsætter cyklussen. Netop det har jeg prøvet at fange i de følgende billeder.
Sensō-ji, Tokyos ældste tempel.
Det er svært at stå stille i Tokyo; en by med mere end 13 millioner indbyggere.
En torii uden for Meiji jingū. En torii er en slags portal, som bl.a. skal holde onde ånder ude.
Nattestemning oplyst af Tokyo Tower, som er bygget med inspiration fra Eiffeltårnet (og ca. 10 meter højere).
Stribevis af toriier lidt uden for Kyoto.
Fuji-San
Regnvejr i Shibuya.
Bambusskov i Kyoto.
Folk stiller sig pænt i kø til at gå ind i togene – som til tider fyldes helt til bristepunktet.
Futuristisk udsigt.
Træer ved foden af Fuji.
Man kan lytte sig til de bedste ramen-shops, da der er tradition for, at suppen skal slubres højlydt.
Her er ét af mere end 1000 templer i Kyoto.
En meget tidlig morgen i Tokyo-bydelen Asakusa.
Senere på dagen i tech-hotspottet Akihabara.
Mange kvinder ynder at klæde sig ud og gøre sig fine i kimonos for derefter at besøge seværdigheder – og tage masser af selfies.
Der er pludseligt langt ned!
Fremtidsagtig tunnel ved det mystiske Miho museum.
Landskab i Kyoto.
Tokyo ved skumring.
Sindssygt “robotshow”. Perfekt afslutning på en perfekt tur!
Her i sidste weekend var jeg oppe og besøge mine bedsteforældre i Södertälje, Sverige. Jeg tog som sædvanlig et par billeder undervejs.
Stolt barnebarn!
Som endestation for vores eventyr i Mellemamerika opfyldte Panama alle vores drømme. Der var enestående bjerglandskaber og kaffe i Boquete, latinamerikansk-storbystemning i Panama City og afslapning for alle pengene på San Blas-øerne. I Costa Rica nåede vi ikke rundt i alle kroge, men både hovedstaden San José og surferbyen Puerto Viejo havde alligevel mange oplevelser at byde på. Se billederne herunder:
San Blas-øerne ud fra Panamas kyst = paradis.
De 365 øer er hjem til Kuna-indianerne, som i høj grad stadig lever som de gjorde, før europæerne kom.
Der er ikke meget andet at lave, end at nyde livet.
Øerne varierer meget i størrelse.
Desværre bliver Kunaerne, som så mange andre oprindelige folk verden over, også fristet af den vestlige livsstil.
Men der er stadig langt til resorts og internetforbindelser.
Boquete, Panama.
En lokal pige på kaffefarmen Dos Jefes i Boquete.
Kaffebær tørrer i solen.
Panama City.
San José.
Puerto Viejo.
En måned i Nicaragua tog os gennem kaffefarmene og højlandene i Matagalpa og Diriamba, byerne León, Granada og Managua samt strandene ved San Juan del Sur, Ometepe og Corn Islands; hver destination mere spektakulær end den forrige.
Jeg håber, at de følgende 23 fotos kan yde landets naturlige skønhed bare en smule retfærdighed.
Lilla himmel på Big Corn Island, en ø 70 kilometer øst for Nicaraguas caribiske kyst.
San Juan del Sur.
De rullende bakker ved Matagalpa. Mens jeg tog dette billede, rullede en mand på motorcykel op til os og begyndte at stille spørgsmål til mit kamera. Alt var fint, indtil vi opdagede, at han bar en pistol. Jeg er sikker på, at han ikke mente noget ondt med det, og han var ikke ligefrem truende, men vi tog ingen chancer, og flygtede så hurtigt vi kunne!
Også i Matagalpa, denne gang uden pistoler.
Vild solnedgang i Granada. Hvert femtende minut ringede den store kirkeklokke lige ved siden os, hvilket tvang os ud på kanten med fingre i ørene!
Tranquilo vibes i San Juan.
Underlig, nærmest ensfarvet solnedgang i Matagalpa.
Vejen til toppen af Cerro Negro, en af Nicaraguas mange aktive vulkaner.
Vand-hængekøjer på Little Corn Island, Big Corn Islands mindre bror.
Vulkaner alle steder! Den hvide af dem var i udbrud for blot et par uger siden.
Tidlig morgen på Little Corn. For at komme til stranden inden solnedgang gik jeg gennem junglen i komplet mørke på en sti kun oplyst af månen.
Endelig en klar udsigt til Volcán Concepción på Ometepe, som ellers altid var omringet af skyer.
Da jeg gik forbi denne mand, kunne jeg ikke modstå at tage et billede.
Kontrasten mellem vulkanen og dens grønne omgivelser var som forskellen på dag og nat.
Jeg burde nok have haft gasmaske på…
Godmorgen!
Paradisudsigt fra huset på næste billede.
På grund af hjælp fra en lokal dreng, nåede vi op på øens højeste punkt inden solen gik ned.
Corn Islands er på mange måder anderledes end Nicaraguas fastland. Til at starte med er folkene hverken indianere eller af spansk herkomst, og stort set alle snakker engelsk (med en tyk creolsk dialekt!)
Lang-eksponerings-måne-og-strand-fotografi.
Et endeligt godmorgen.
Og godnat! Nicaragua havde alt, men efterlod mig alligevel med længslen efter bare en lille smule mere.
El Salvador er det mindste og mest tætbefolkede land i Mellemamerika. Det er også det eneste land i regionen uden en caribisk kystlinje. Dets skønhed og gæstfrihed gør dog nemt op for, hvad det mangler i størrelse!
Der er en overflod af venlige mennesker i El Salvador, sammen med friskgrillede pupusaer (nationalretten som serveres alle steder), vulkaner, stejle veje som snor sig gennem frodige landskaber samt masser af kaffe. Der er en slags uforklarlig positiv stemning overalt og jeg elskede virkelig vores tid i det lille land.
En utrolig stillehavssolnedgang. Et af de mest fantastiske steder jeg nogensinde har været!
Man ser farvede huse alle vegne i Mellemamerika. Det her er den lille hyggelige by Suchitoto.
Før vi gik ind på restauranten, havde vi ingen anelse om hvilken udsigt, der ventede os!
Tusindvis af kaffetræer på grænsen til Guatemala.
Mere kaffe.
Hovedstaden San Salvador.
Farvet glas i kirken El Rosario.
Gade efter gade fyldt med markeder med alt til salg.
Jeg kommer tilbage.
At ankomme til Belize fra Guatemala føltes som at komme til et nyt kontinent. Pludselig var de maksimalt halvanden meter høje oprindelige Maya-folk erstattet med to meter høje Snoop Lion look-a-likes, og spansk blev byttet ud med et funky, caribisk “kreolsk” engelsk. Yah man!
For at være ærlig, var det en rar forandring – og selvom punktlighed ikke er et vigtigt koncept i Guatemala, fik det ‘at tage det roligt’ en ny betydning i Belize. Ingen stress, havet er der også i morgen.
(Vi besøgte Caye Caulker, Belize City og Belize Zoo.)
Guatemala er et smukt land. Det har de højeste tinder i Centralamerika, nogle af de flotteste søer, en overflod af farverig påklædning og utroligt varierede landskaber.
Selv om det ikke var nemt, har jeg prøvet at fange mit indtryk af landet i de følgende 21 billeder:
Efter et hurtigt stop i Guatemala City var vores første stop byen Antigua. Her ses en af hovedgaderne med en vulkan i baggrunden, som underligt nok kun viste sig et par minutter om dagen (på grund af skyerne).
Hver gang den viste sig, hev jeg kameraet frem!
De brostensbelagte gader og de koloniale huse var helt sikkert en del af byens ubenægtelige charme.
Tæller de dollars.
Fra Antigua besteg vi vulkanen Pacaya.
Og her er hun, Pacaya. Stadig aktiv, med sidste udbrud i 2014 – 23 i alt siden den spanske invasion.
To piger går væk fra Guatemala i Santiago ved Lake Atitlán.
Lake Atitlán.
Efter Atitlán besøgte vi den utrolige, økologiske, fuglevenlige kaffefarm San Jose La Laguna Estate. Her er ejeren, Roberto.
Vejen til Semuc Champey fra Antigua var lang, hård og bumpet, men ikke helt uden belønninger.
En-million-kroners-udsigten!
Vi boede på Greengo’s, som var noget af en oplevelse i sig selv.
Næste stop var Tikal med sine tårnende templer. Det her hedder Temple I.
Vi boede på den lille ø Flores, mens vi besøgte Tikal. En uventet perle.
Vores Guatemalanske eventyr endte retmæssigt med en fantastisk solnedgang. Næste stop: Belize!